Puha, det er hårdt at komme ind i hverdagens trummerum igen, men det er nu også rart. Jeg kan godt lide hverdagen. Men det er hårdt at kommer i form igen, nu hvor man har siddet og siddet og spist og spist….Og så er det koldt og vådt og mudret. Men afsted kom jeg.
Jeg elsker min skov. Nu. Jeg er vokset op en spytklat fra den, og havde allerede, inden jeg fyldte 20, meget travlt med at komme væk fra den; væk fra den “lille” by og prøve noget nyt i en stor by.
Jeg flyttede derfor til London. Og så til København, hvor jeg boede i 9 år. Derefter til Stockholm. Alle tre byer ELSKER jeg. Jeg elsker storbyens mangfoldighed og byer, der aldrig sover. Men skæbnen ville, at jeg ved en tilfældighed landede i min fødeby igen. Det skulle bare have været et pitstop. Men efter utallige forsøg på at komme tilbage til storbyen igen (det er ikke mere end 6 mdr. siden, vi havde reserveret et Townhouse i København), har vi nu kigget hinanden dybt i øjnene og blevet enige om, at vi bliver. For nu. Indtil børnene er blevet store.
Og vi elsker vores skov. Vi løber ind og ud af den og gemmer os fra alle by-lydene. Alle 5. Og den kan vi jo ikke tage med os. Så lad os nu se….;-)
Håber I alle er kommet godt ind i det nye år, 2018.
Kærligst Lykkemie
Skriv et svar