Tankefeltterapi (TFT) & EFT
Jeg anvender TFT/EFT som værktøj til at fjerne ubehag og forløse traumer. TFT (tankefeltterapi) er en metode, der kan lindre psykiske og fysiske problemer her og nu. Metoden er skånsom, effektiv og uden bivirkninger- og ikke mindst en terapiform, der går dybt ned i det underbevidste.
TFT kombinerer østens viden om meridianbanerne samt vestens samtaleterapi. Undervejs lærer du at bruge teknikken på dig selv, så du kan behandle sig selv derhjemme og understøtte behandlingen. Det virker gennem stimulation af kroppens energibaner ved hjælp af en let banken med fingrene forskellige steder på kroppen samtidig med, at du tænker på dit ubehag.
Følelsesmæssig frihed gennem tapping og bekræftelser
TFT bygger på en teori om, at vores forstand og vores oplevelser ikke kun sidder i hjernen, men også i et felt omkring kroppen – et tankefelt. Tankefeltet indeholder frekvenser om alle de informationer vi tænker, og den information, som skaber den tilhørende følelse.
Sammen med TFT anvender jeg også EFT (Emotionel friheds teknik), som er videreudviklet af en af Roger Callahans elever, Gary Craig. I EFT anvender man TFT banketeknikken i en fast rutine kombineret med brugen af bekræftelser, som f.eks.: “Selv om jeg er så bange for at flyve, så elsker og accepterer jeg mig selv”.
KONTAKT MIG