Mine klienter minder om hinanden i forskellige perioder. Har lige haft en lang periode, hvor de primært har været ramt af angst. Børn, men også en del mænd, har lagt vejen forbi- og nu er det så skilsmisseproblematikkerne, der banker på. Mon det skyldes julen?
Da jeg læste Teologi på Københavns Universitet for læææænge siden (jeg er ikke mere Kristen end jeg er Buddhist- men jeg er mega nørd, når det gælder livets spørgsmål/svar, filosofi, etik mm)., der talte jeg med en præst. Hun sagde til mig- og det provokerede mig MEGA meget- at hun mente, at det var hårdere at blive skilt end at miste ved et dødsfald; forstået på den måde, at ved et dødsfald kom der en afslutning, hvor der ved skilsmisse var tale om en evig skærsild.
Jeg blev så provokeret af det, da jeg tænkte på dem, der mister et barn, og døden er så uigenkaldelig- man kan ikke bare “låne” folk tilbage for 5 min. Og savnet. Det kæmpe store savn. Folk dør jo faktisk af et knust hjerte og savn, og sorg. Men i dag er der noget i det, hun sagde, der giver god mening.
Når en skilsmisse er hård. Når en part er ulykkelig, valgt fra, når børn er i klemme mm. osv., så er det noget, der desværre kan vare ved resten af livet. Og det er godt nok hårdt for alle parter og sætter store ar i sjælen. Der kommer ikke en afslutning. Så skal børnene konfirmeres. Far vil ikke holde med mor, eller mor vil ikke se på fars nye kæreste- og i øvrigt har mor ikke råd til at holde konfirmation alene. De taler dårligt om hinanden overfor børnene, der bliver sat af ved kantstenen, da forældrene ikke kan holde synet ud af hinanden. De er til møde på skolen, hos Statsforvaltningen, hos advokaten. “Hvor vil du helst bo lille ven?” Og så skal de giftes, og mor far vil ikke sidde i nærheden af hinanden. Måske vil mors nye kæreste/mand ikke med- eller de har fået andre fælles børn, der prioriteres mere. And on and on and on.
Jeg synes, det er synd for dem alle sammen! For alle dem, der har mistet deres livs kærlighed. Men mest børnene. De kommer hos mig med ondt i maven og hensynsbetændelse overfor forældrene. For børn er loyale. Og børn elsker deres forældre lige højt. Og børn passer på deres forældre og tager hensyn. RESTEN AF LIVET.
Og i januar skal allesammen skilles. Det er det samme i august- efter sommerferie og juleferie. Jeg får travlt! Blev I provokeret der..? Men det er desværre sandt, siger statistikkerne.
Pas på jer selv og kærligheden og hinanden og jeres børn her i juletravlheden.
Kærligst Lykkemie
Skriv et svar