Jeg har lige afsluttet et forløb med en skøn pige og hendes ligeså skønne familie. Forældrene er skilt, men de insisterer stadig på at være en familie- den familie de “fik” sammen. Også selvom far nu har en ny kæreste med børn og ex osv. og mor en kæreste på vej med “påhæng” ligeså. Pardon my french, men fandeme en sej familie!!!
De jonglerer med egen sorg over tabt ægteskab, bekymringer for deres 3 børn- hvordan de trives nu og hvad med fremtiden…? Og med masser af skyld og skam i bagagen, fordi de ikke kunne få det til at fungere, og nu er deres børn skilsmissebørn, og kan man nu tillade sig at være forelsket påny, og hvad med jul og fødselsdage, skal de holdes sammen, og hvad siger den og den til det………. Jeg bliver nærmest helt træt på deres vegne. Alligevel investerer de modigt i ny kærlighed med selvsamme “bagage” (mange anførselstegn i dette indlæg), fordi de gerne vil livet, kærligheden og familien. Respekt herfra!
Så derfor, kære skilsmisseforældre, I gør det skide godt! Jeg vil hellere kigge fra sidelinjen ind på jeres “uperfekte” liv, som er så meget mere perfekt i mine øjne, fordi I knokler for jer selv og jeres børn- end jeg gider at glo på de “perfekte” familier, som alligevel ikke er perfekte, når det kommer til stykket- FOR DET ER INGEN AF OS! Og tro mig, når I ser udefra ind på vores lille familie, så er den langt fra perfekt- hvis I da altså tror det. Her er masser af kærlighed og lidenskab; og en vilje til at ville hinanden hver dag. Men jeg er selv røv for meget, og min mand er skide irriterende indimellem, og vores børn ligeså- og vores hund gør alt for meget. Nogle mennesker elsker os heldigvis alligevel, mens andre ikke kan fordrage os.
Og kære skilsmisseforældre, på mit job møder jeg en del unge mennesker, som ikke har børn med i deres fremtidige overvejelser, da de er bange for at fejle. Bange for ikke at være en god forældre. Bange for at blive til en skilsmissefamilie. For det ønsker ingen jo at være… Men der er lige så mange, der lider i “perfekte” ægteskaber for børnenes “skyld”, for omverdenens skyld, for tryghedens skyld, for økonomiens skyld osv- igen masser af skyld. STOOOOP! Vis mere af jeres skønne og uperfekte liv!
Livet kræver mod, hvis det skal være værd at dø for!
Kærligst Lykkemie
Skriv et svar