Ny app hitter- fryser børns telefon, indtil de svarer forældrene.
Alle forældre kender problematikken- man ringer og skriver til børnene, men de svarer ikke, eller også er de evigheder om at svare med tusinde undskyldninger om manglende batteri osv osv. Men nu (siden 2017) er der åbenbart en app, som fryser børnenes telefon, indtil de har reageret på forældrenes henvendelser.
App’en hedder ReplyASAP, og kan ydermere benyttes effektivt til at undgå at misse vigtige telefonsamtaler og holde styr på fx ældre familiemedlemmer. Den fungere på den måde, at når to personer har downloadet app’en, så sikrer den, at ingen af parterne kan bruge deres telefon, før de har svaret modparten. Undlader man at besvare fx et telefonopkald, så skal man ringe tilbage, før telefonen låser op til andet brug igen.
Det kan man jo synes og mene meget om. Jeg kunne personligt aldrig finde på at frihedsberøve mine børn på den måde- medmindre de havde dummet sig virkelig meget eller været ude i noget alvorligt snavs. Punktum.
Når det så er sagt, så kan jeg godt forstå behovet for at kunne kontrollere- og derved passe på-sine børn, som jeg tænker, er den største præcedens for, at forældre vælger at tage appén i brug. Vores verden er meget anderledes i dag, end den var, da vi/de forældre selv var børn. I USA har vi en vanvids præsident, vores fjendebilleder ændrer sig/ får nyt ansigt hele tiden, vores miljø har det skidt, der oprustes med atomprogrammer rundt omkring i verden mm. Så forældres irrationelle frygt er også sommetider helt reel. Derfor er det vel naturligt, at vi har behov for en eller anden kontrol i en verden, hvor vi mindre og mindre kontrol har. Eller hvad tænker I?
Får det os forældre til at sove bedre om natten at overvåge vores børn- eller vil børn altid skulle igennem en eller anden form for løsrivelsesproces via overskridelse af grænser, som så gør, at de bare finder på noget andet? Fx at have to telefoner, eller helt at stoppe med at fortælle os noget som helst? Er der forskel på alder og køn? Statistisk set bliver mange flere drengebørn overfaldet end piger. Hvad med tillidsfuldheden- både den vi lærer vores børn at have til omverdenen, og den vi lærer dem slet ikke at have- og hvad med den, vi viser vores børn, og den de viser os?
Jeg har og har altid selv haft et stort behov for frihed, og den ville for mig også ligge i ikke lige at svare, når andre ”kræver” det. Jeg tror, vi skaber angst og usikkerhed i vores børn i alt for stor en grad, hvis vi hele tiden siger og viser dem: ”Det kan du ikke”!
For de kan jo godt- især hvis vi viser dem tillid.
Kærligst Lykkemie
Skriv et svar